Producenten bag denne denne lækre parmesan fra Made by Mama har vundet verdens fineste præmie i parmesankategorien, SUPER GOLD, foran 2.472 andre oste.
Parmigiano Reggiano er lavet på 50 % mager mælk malket om aftenen, og 50 % fed mælk fra morgenmalkningen. Hertil kommer hårdt arbejde og ihærdighed. Alle oste vendes og børstes en gang om ugen. Parmigiano Reggiano brydes i stykker på ca. 400 og 600 gram. Vægten kan svinge, da det ikke er muligt at styre vægten præcis i brydningen. En stor del af nydelsen sidder i duften, så husk at dufte til parmesanen inden du sætter tænderne i den. Bryd den med en ægte parmesankniv, og nyd den med et godt glas rødvin.
Denne parmesan har en vægt på mellem 370-410 gram.
OPBEVARING - Sådan får du det bedste ud af Parmigiano Reggiano
Når du modtager din parmesan, er den pakket ind i tre lag. Første lag er et voksbehandlet stykke ostepapir med Made by Mama logoer på (det skal du gemme til at opbevare osten i senere). Dernæst er et lag vakuumplast og et stykke papir, som absorberer ostens fugt i vakuumpakningen. Disse to lag smider du væk, efter du har åbnet osten.
Skær skorpen af din Parmigiano Reggiano, så bremser du nemlig modningen. Dermed beholder parmesanen den blødere konsistens og den gode smag længst muligt. Skorperne kan fryses ned i mindre stykker og bruges til at give smag i gryderetter, supper og pastasaucer.
Pak osten ind i det medfølgende ostepapir med Made by Mama logoer på, og læg den derefter i køleskab i en frysepose – uden at lukke fryseposen. På den måde skaber parmesanen sit eget lille mikroklima og holder sig bedst længst muligt.
|
Enhedsangivelse
|
Næringsindhold pr. 100 gram:
|
|
Energi (kJ)
|
1671 kJ
|
|
Energi (kcal)
|
402 kcal
|
|
Fedt (g)
|
30
|
|
heraf mættede fedtsyrer (g)
|
20
|
|
Kulhydrat (g)
|
0
|
|
heraf sukkerarter (g)
|
0
|
|
Protein (g)
|
32
|
|
Salt (g)
|
1,6
|
|
Ingredienser
|
Mælk, salt, osteløbe. |